mandag den 31. oktober 2011

Fyldte peberfrugter

4 personer

250 g hakket kalv og flæsk 3% fedt
75 g squash
75 g gulerod
25 g koncentreret tomatpure
5 g persille
5 g grøn chili
1 dl grov bulgur
2 peberfrugter
40 g revet ost, 15%

Skyl bulguren grundigt og kog den efter anvisning på pakken.

Skræl guleroden, vask squashen og riv det groft.

Flæk chilien, fjern kernerne og hak den fint sammen med persillen.

Kom kød, bulgur, squash, gulerod, tomatpure, persille, spidskommen og chili i en skål og rør farsen godt sammen.

Vask peberfrugterne, fjern stilken og flæk dem. Fjern kernerne.

Fordel farsen i peberfrugterne og sæt dem på en rist i en bradepande.

Bag peberfrugterne i 25 minutter ved 200 grader, tag dem ud og drys med revet ost, bag dem videre i 10 minutter.
Giv dem evt et par minutter med grill for at give dem farve.

Energi pr. person :
Energi 205 kcal
Protein 21 g
Kulhydrat 21 g
Fedt 4,5 g
Fiber 4,7 g

OBS. Jeg beregner kun en halv peberfrugt pr. person da de er meget mættende.

Ikke fryseegnet.

1 kommentar: